onsdag den 22. juni 2011

Pileflet i tern

Det kan faktisk godt lade sig gøre at flette i tern. Fantastisk med den mørke dugpil, der med tiden bliver næsten helt sort og så dufter den så dejligt. Fletter man med den halvtør, kan man være heldig, at den beholder den skønne mørk rødlige farve, og den synes jeg er flot sammen med dix'en (den grønne pil).


Sidst jeg var på kursus var der workshop med engelsk pilefletter og vi flettede kurve med frkantet bund. Faktisk en meget anvendelig kurv. Jeg har brugt den flere gange til at hente blomster fra haven - lige nu de skønne roser.

Nu ser jeg frem til en hel uges ferie med pilefletkursus. Tror jeg skal lave foderhuse til fugle og få bedre styr på de firkantede kurve - eller måske skal jeg bare hygge mig og ikke have så mange planer. Glæder mig til gensyn med flettepigerne fra sidste års kursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar